Air France investerer kraftigt

En strukturel nyhed er, at man strømlinjer sine kabineklasser til fire: La Premiere, Business, Premium Economy og Economy. Ambitionerne er høje, og under arbejdsnavnet ’Transition 2015’ skal flyselskabet for alvor tage kampen op med den hårde konkurrence. Ifølge selskabets bestyrelsesformand skal man op på det allerhøjeste premium niveau globalt, skriver travelreport.se.

 

Som led i denne indsats har man for eksempel indviet sin største lounge hidtil på renoverede Charles de Gaulle. Desuden renoverer man de fleste af sine business class-sæder i efteråret og investerer stort i nye langdistancesæder på Boeing 777-flyene.

 

Man har sparet 30% af sine omkostninger og er parat til at satse – først og fremmest altså på de attråværdige erhvervsrejsende, som desuden vil opleve en prisreduktion den kommende tid.

 

En vigtig strategisk linje er den seriøse satsning på digitalisering og ny teknologi. Air France vil være bedst på connectivity i verden, og ser sig allerede som en blandt de absolut bedste flyselskaber med hensyn til sociale medier med 1,5 millioner fans på Facebook.

Skrevet af Flemming Juul