Air Greenland genoptager propelrute til Canada

”Ruten kan udvides til en længere sæson, hvis efterspørgslen er til det. Vi ser mulighederne i et marked bestående af erhvervskunder fra olie- og mineralefterforskningsbranchen, der for en stor dels vedkommende er lokaliseret i Nordamerika. Derfor har vi også tilrettelagt vores fartplan for den nye rute, så der er sammedagsforbindelser til stort set resten af Canada,” siger Air Greenlands kommercielle direktør, Christian Keldsen.

 

Keldsen tilføjer, at ruten er velegnet for rejsende fra både Grønland og Canada, der ønsker en kort rejsetid mellem de to lande. Fra Nuuk kan man være i f.eks. Canadas hovedstad, Ottawa, på under seks timer.

 

Flyvningerne mellem Nuuk og Iqaluit udføres med en DASH-8 med plads til 34 passagerer. Flyvetiden er 1 time og 45 minutter.

 

Iqaluit er hovedstad i det største samfund i det største canadiske territorium, Nunavut. Iqaluit ligger på sydkysten af Baffin Island og var tidligere kendt som Frobisher Bay, der i 1942 blev anlagt som en amerikansk flybase. Her kunne passagerfly med begrænset rækkevidde mellemlande og tanke op mellem Europa og USA.

Skrevet af redaktionen