Air Greenland øger kapaciteten

Air Greenland øger kapaciteten og sætter cirka 3.000 flere rejser over Atlanten til salg end i sommeren 2008. Det er især perioden med flyvninger mellem Kangerlussuaq og København om onsdagen og om lørdagen, der forlænges i år. Det betyder, at der er flere pladser i forbindelse med begyndelsen og slutningen af skolernes sommerferie.

 

”På trods af den globale, økonomiske afmatning, så tror vi på, at vi kan sælge flere rejser til og fra Grønland i år. Vi vælger at imødegå konkurrencen på ruten ved at give vore kunder flere valgmuligheder”, siger Air Greenlands kommercielle direktør, Udo Glashoff.

 

Skrevet af Flemming Juul