Air Greenland med i FNs Global Compact

Underskrivelsen er en milepæl i Air Greenlands arbejde med Corporate Social Responsibility (CSR), og understreger Air Greenlands forpligtelse til at arbejde strategisk med socialt ansvar.

”Underskrivelsen er et signal til omverdenen om, at vi tager vores arbejde med CSR alvorligt. Med underskriften viser vi over for vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og samfundet generelt – at CSR er en vigtig del af vores måde at arbejde på”, siger Michael Binzer.

 

FNs Global Compact er det mest udbredte CSR initiativ, og giver det god mening for Air Greenland. Det er kendt internationalt, og derfor nemt at kommunikere til internationale samarbejdspartnere også i olie- og udvindingsindustrien. Dermed er der et fælles ”sprog” på CSR området, som alle forstår. Internt er underskrivelsen en måde at sætte yderligere fokus på CSR og skabe engagement og synlighed blandt medarbejderne.

 

Underskrivelsen er planlagt sammen med lanceringen af Air Greenlands nye CSR strategi og CSR politik, som begge indarbejder de ti principper. Air Greenland har de seneste 12 måneder arbejdet med at strukturere og systematisere virksomhedens CSR arbejde, blandt andet gennem en række analyser og interviews.

Skrevet af Flemming Juul