airBaltic bestiller 10 Bombardier CSerie fly

Listeprisen for de 10 CS300 er omkring på 764 millioner dollar.

 

Martins Gauss, airBaltics adm. direktør: “Da vi har besluttet at udskifte alle vores ældste fly, har vi gennemgået tilbud fra de forskellige flyproducenter. De nye CS300 svarede bedst til vores krav. Deres udrustning er bedst tilpasset vores marked. Og de vil passe godt til vores allerede aktive otte turboprop fly, Bombardier Q400 Next Gen.”

 

CSeries er et helt nyt design for det voksende 100-149 sæters marked og kombinerer moderne materialer, den nyeste teknik og afprøvede metoder. CSeries med Pratt & Whitney PurePower PW1500G motorer giver 15%  lavere driftsomkostninger og 20% lavere brændstofforbrug.

 

CSeries har en rækkevidde på 2.950 nautiske mil (5463 km) og er 5.443 kg. lettere end andre fly i denne klasse.

 

Bombardier har fået 352 bestillinger på CSeries fly fra bl.a. Braatens Aviation (fem CS100 og fem CS300, Deutsche Lufthansa (30 CS100), Korean Air (10 CS300), Lease Corporation International Group (17 CS300 og tre CS100).

Skrevet af Flemming Juul