airberlin vil satse på Skandinavien

Trods underskud vil det tyske flyselskab satse offensivt i Skandinavien og hente større markedsandele og

Mats Jacobsson, der er næstkommanderende i airberlins internationale forretning siger, at man har en meget interessant vækstplan for markedet i Skandinavien med flere frekvenser som et attraktivt alternativ for passagererne, skriver business.dk.

 

Han erkender, at planen betyder hårdere konkurrence med SAS og Norwegian, men det skræmmer ikke, for airberlin har gode kort på hånden. Det ene er øget frekvens mellem Berlin og de skandinaviske hovedstæder fra to til tre på visse dage. Det andet er medlemskab af Oneworld-alliancen, som gør det muligt at sikre kunderne let adgang til destinationer verden over.

 

Det tredje er Berlins nye internationale lufthavn, der åbner 3. juni og kan håndtere langt flere passagerer. Her bliver airberlin og alliancepartnernes operationer centreret samme sted, så passagerernes transfer bliver strømlinede.

 

airberlin havde underskud i 2011, men man forventer sorte tal på bundlinjen i år. Forudsætningen er øget vækst. Det har fået airberlin til at målrette kampagner mod virksomheder, som man gerne ser foretrække airberlin – både i Tyskland og i Skandinavien.

Skrevet af Flemming Juul