Alliancer bliver endnu større

Det er vurderingen fra Continental Airlines salgs- og marketingdirektør for Europa og Mellemøsten, Timothy Kennedy, der regner med, at der fortsat vil være tre globale alliancer, som vil udvide deres dækning og blive styrket i for eksempel Afrika, hvor dækningen er svagest, skriver business.dk. 

Continental er selv skiftet fra SkyTeam til Star Alliancen, hvor også United er medlem. United og Continental har besluttet at fusionere. 

Hensigten med alliancerne er omkostningsreduktioner gennem fælles landbaseret service og ved at feede passagerer til hverandres afgange, som for eksempel SAS’ flyvning af passagerer til Lufthansas hub i Frankfurt. 

Timothy Kennedy understreger, at det vigtigste er tilstedeværelse overalt snarere end størrelse, og han mener, der fortsat er plads til flere medlemmer i de forskellige alliancer.

Skrevet af Flemming Juul