Alsie Express afviser udsagn i Børsen

alsie express sønderborg lufthavnAdm. direktør Henrik Therkelsen fra Alsie Express afviser at selskabet fagretsligt støtter Ryanair.

”I Dagbladet Børsen den 16. juni bliver Alsie Express uretmæssigt taget til indtægt for at støtte Ryanair i den fagretslige konflikt. Det er bestemt ikke korrekt, og det ønsker vi på det kraftigste at dementere. Vi støtter ikke Ryanair. Alsie Express anerkender fuldt ud det danske arbejdsmarkedssystem, og har intet ønske om at blande sig i den aktuelle konflikt, som Arbejdsretten i øjeblikket behandler.

Alsie Express har indgået aftaler med alle vores medarbejdere. Både vi og vores medarbejdere er enige om, at det er fornuftige aftaler om løn- og arbejdsvilkår i et flyselskab af vores størrelse. Vi er bevidste om, at aftalerne er på højde med eller bedre end andre overenskomster, vi har kendskab til.

Skulle medarbejderne ønske, at vi skal indgå andre aftaler/overenskomster, er vi naturligvis åbne for det. I en virksomhed af vores størrelse er det naturligt at hylde et nærhedsprincip. Vi er daglig i kontakt med alle vores medarbejdere, og ingen har endnu ønsket at ændre de eksisterende aftaler”, hedder det brevet fra det sønderjyske flyselskab..