Ansvarsfri DSB-bestyrelse

Ifølge DR Nyheder nægtede den tidligere transportminister, Hans Christian Schmidt, ansvarsfrihed til bestyrelsen før han vidste, om den havde ansvar for DSBFirst skandalen, skriver borsen.dk.

 

Advokatundersøgelsen af DSBFirst skandalen frikender bestyrelsen for ansvar. Den henviser til, at bestyrelsesformand Mogens Granborg i en direktionsrapport fra DSB Sverige kunne læse, at DSBFirsts gæld allerede i september 2010 var 210 millioner kroner og at man frygtede, der var tale om statsstøtte.

 

Men Mogens Granborg sendte ikke rapporten videre til resten af bestyrelsen, som fik meddelelse om gældens størrelse i oktober gennem en mail fra DSBs adm. direktør Søren Eriksen.


Tidligere bestyrelsesmedlem Ulrik Salmonsen mener dog ikke, at mailen beskrev den dårlige økonomi lige så klart som den rapport, Mogens Granborg fik, blandt andet fordi der intet nævnes om faren for statsstøtte.

Bestyrelsen vidste altså et halvt år før skandalen brød ud, at DSBFirsts økonomi sejlede, men det vidste offentligheden ikke, da Mogens Granborg forklarede fyringen af Søren Eriksen med, at han havde skjult, hvor slemt det stod til.

Nu ønsker Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen at få strammet reglerne så bestyrelser i offentlige virksomheder ikke kan gå fri, hvis de ’sover i timen’.

Skrevet af Flemming Juul