Apollo satser igen på Fyn

”Vi lancerer Rhodos direkte fra Odense og fastholder Kreta, Mallorca, Thassos og Bulgarien, mens Tunesien er valgt fra. En landsdækkende undersøgelse viser, at Fyn er mest begejstret for Grækenland, der er topscorer, når der spørges til populære sommerferierejsemål”, siger Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

 

75% af dem, der bestiller en sommerrejse ud af Odense Lufthavn, er fra Fyn og øerne. Den resterende del kommer fra Trekantsområdet og enkelte helt fra Aalborg-området.

 

Apollo startede i 2007 med at flyve til Kreta og Bulgarien fra Odense Lufthavn.

 

I 2012 flyves til Rhodos på onsdage, til Kreta, Mallorca og Thassos på fredage og til Bulgarien på lørdage.

Skrevet af Flemming Juul