Asien største område for flyselskaber

flyFLYSELSKABER: Sidste år fløj verdens IATA-selskaber 2,9 milliarder passagerer; flest i Asien fulgt af Nordamerika og Europa. USA har stadig flest af verdens IATA-flypassagerer – og Star Alliance-medlemmerne havde sidste år 25 pct. af alle IATA-passagerer.

I følge International Air Transport Association (IATA) årsopgørelse for sidste år havde IATA-flyselskaberne sidste år tæt på 948 mio. passagerer i Asien, fulgt af 808 mio. i Nordamerika og 780 mio. i Europa.

IATA oplyser, at rejsende på bl.a. business class sidste år stod for syv procent af de rejsende, mens deres udgifter udgjorde 27 pct. af indtægterne.

De fem største IATA-flyselskaber var sidste år Delta Air Lines med 116,7 mio. passagerer, Southwest Airlines (112,2 mio.), United Airlines (92,6 mio.), American Airlines (86,3 mio.) og China Southern Airlines, også med 86,3 mio. passagerer.

Sidste år brugte IATA-medlemmerne i snit 33 pct. af deres omkostninger på brændstof – svarende til 209 milliarder dollars. Udnyttelsen af brændstof er fra 2001 til 2012 steget 18 pct. takket været nye fly, der bruger mindre brændstof og udfasning af ældre og mere brændstofforbrugende fly.

IATA’s årsrapport fortæller også, at verdens største luftfartsalliance, Star Alliance, sidste år havde over 25 pct. af de udbudte sædekilometre hos IATA’s flyselskaber, fulgt af Skyteam-alliancens medlemmer (19,8 pct.) og medlemmerne af Oneworld (14,1 pct.) Dermed var over 60 pct. af de udbudte sædekilometre blandt IATA-flyselskaberne hos de tre luftfartsalliancer.