Atter røde læber

turikish airlines stewardesseTurkish Airlines har nu droppet sit forbud mod, at stewardesser benytter læbestift i klare farver.

Kravet fra flyselskabet om, at det kvindelige personale skulle holde sig til dæmpede nuancer i deres sminke har udløst et ramaskrig blandt ikke-religiøse tyrkere, der anklager flyselskabet for islamisering i smug.

Turkish Airlines er delvist statsejet og kritikerne mistænker den konservative regering for at stå bag det farveløse forbud, som blandt andet blev imødegået af kvinder, som på de sociale medier lagde billeder ud af sig selv med knaldrøde læber.