Avis Biludlejning skifter salgschef i Danmark

Birger Flinthagen (foto) kommer fra stilling som salgschef i VisitSweden med ansvar for rejsebureauer. Tidligere har han været syv år hos SEB-Kort, hvor han havde ansvar for Fyn og Jylland samt erhvervsrejsebureauer.

 

Birger Flinthagen har mange års erfaring i salg overfor rejsebureauerne og kommercielle kunder, oplyser Avis. Han bliver i sit nye job ansvarlig for salg til de største danske virksomheder og partnere med hans team på Sjælland og i Jylland.

 

Birger Flinthagen efterfølger Karina Block Henriksen, der stoppede i Avis 30. maj for job hos Albatros Travel.

 

Avis Biludlejning drives i Danmark, Norge og Sverige via RAC Holding. I alt har virksomheden ca. 15.000 biler, ca. 8.000 på egne udlejningskontorer og resten lejes gennem regionsdækkende netværk af franchisekontorer.

 

Totalt består udlejningsnetværket af 400 udlejningskontorer i Skandinavien med en lejeomsætning på 1,4 milliarder norske kroner. Avis er i Danmark blandt de største selskaber inden for biludlejning og har over 2.500 biler, 35 udlejningsstationer og 145 medarbejdere.

 

Avis vandt i 2010 Danish Travel Award som ”Danmarks bedstebiludlejningsselskab” – en titel Avis er kørt med ni gange i alt.

 

Skrevet af redaktionen