Politikere vil ikke sælge Roskilde Lufthavn


Regeringspartiet Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, siger at selvom han principielt finder konkurrence sundt, har partiet ingen intentioner om at øge konkurrencen mellem de sjællandske lufthavne: ”Vi er nødt til at tage hensyn til den igangværende udbygning af Kastrup Lufthavn” vurderer trafikordføreren. Og den holdning tilslutter også såvel de Radikale som de Konservative sig.

Undersøgelser viser, t Københavns Lufthavn er godt 20 pct. dyrere end Danmarks næstdyreste lufthavn, og det får professor ved Copenhagen Business School, Peter Møllgaard, til at tale om indirekte politikerbeskyttelse af SAS. Møllgaard mener, at det ville være sund fornuft at have forskellige lufthavnsselskaber på Sjælland til at konkurrere om kunderne, og han henviser til andre europæiske byer, hvor en sådan konkurrence eksisterer.

Til nyhedsbrevet iDag.dk siger professoren således, at det statslige medejerskab af CPH giver en indirekte beskyttelse af SAS, hvor staten også er storaktionær, fordi lavprisselskaberne ikke kan bruge en mindre lufthavn til at komme ind på det sjællandske marked.

Skrevet af