Nu sætter vi hælene i

“SAS er i øjeblikket ude for at købe flere fridage og fortæller, at det skyldes, at man er blevet bedre til at nyttegøre ressourcerne optimalt. Det må være en ny variant for at fortælle, at man desværre har forregnet sig og har for få ansatte,”



Sådan skriver CAU, Kabineforeningen i SAS, til sine medlemmer og afslører, at freden langt fra har sænket sig over flyselskabet, selv om strejkerne er afblæst.



Samtidig sendte CAU i går et brev til SAS ledelsen om, at hvis der skal dispenseres fra overenskomsten, er det kun aftalepartnerne, SAS og CAU, der kan gøre det.



Ved at læse videre på foreningens hjemmeside ser det ud til, at flere medlemmer nu handler på egen hånd. Det er alt andet lige godt for SAS, men skidt for en fagforening.



Situationens alvor for i hvert fald CAU fremgår også af følgende: “Vi vil derfor henstille til, at alle følger overenskomsten. Samtidig vil vi henstille til, at den enkelte fastholder sine i forvejen få fridage.”

Skrevet af