TUI planlægger fordobling af overskud

I løbet af de kommende tre år vil Europas største rejseoperatør, TUI, fordoble sit overskud. Planen er, at overskuddet skal stige til ca. 700 mio. euro før skat og amortisering af goodwill inden 2008. Sidste år var det tilsvarende overskud på 362 mio. euro. Fremgangen i overskuddet skal ske ved at nedbringe omkostningerne, åbne hoteller og ekspandere lavprisflyselskaberne Hapag-Lloyd Express og Thomsonfly.
Ovenpå en treårig periode med afmatning i turistsektoren er der nu atter kommet gang i salget af bl.a. TUIs pakkerejser til feriedestinationer som Spanien og Tunesien. TUI satser på at tiltrække endnu flere britiske og tyske kunder til sine flyselskaber og hoteller, ligesom der skal køres flere internet-tilbud.
Turistenheden står for ca. 75 pct. af omsætningen i TUI.
(Børsen, 12/5)

Skrevet af