Sterling bakker ud af Bergen, lukker ruten i vinter. Måske kommer den igen til næste sommer. Til den tid vil SAS kunne have tilpasset produktionen med nye regionale fly og ikke mere bruge undskyldningen for de meget lave priser, som Sterling folk ved flere og flere lejligheder kalder for decideret dumping. Men en sådan påstand skal man kunne bevise.
I går sagde kommunikationsdirektør Rulle Westergaard (foto): “Prisdumping fra SAS har gjort det umuligt at drive ruten lønsomt.”
I dag siger kommerciel chef Michael T. Hansen til Børsen, “at SAS dumpede priserne med 80 procent i forbindelse med Sterlings åbning på ruten.”
SAS hævder, at der ikke har været dumping, men ruten er fløjet med for store fly på flere afgange efter Q 400-flyene måtte tages ud af drift. Noget kunne tyde på, at sagen ikke ender her.
-ejv
Tagget med: SAS