Star Tour frygter aflysninger

SAS’ aflysninger for fjerde weekend i træk skaber nervøsitet hos den ny storkunde, Star Tour. Landets største rejsearrangør vil ikke tolerere aflysninger, når næste års sommerprogram skal flyves.
”Jeg vil bringe det op over for SAS øjeblikkeligt, så vi ikke kommer i vanskeligheder næste sommer. Det vil være rent hærværk, hvis det påvirker chartertrafikken i højsæsonen og skabe en uholdbar situation til stor skade for os,” siger salgsdirektør Stig Elling, Star Tour.
Selv om SAS’ aflysninger kun berører de faste ruteafgange, skaber det uro hos Star Tour, som næste sommer har booket 76.000 pladser i SAS-fly til sine gæster.
Star Tour har netop skiftet fra Sterling til SAS i håb om at få bedre og billigere flyafgange til næste sommer.
SAS er meget glad for at være kommet tilbage på chartermarkedet, og det skandinaviske selskab gør alt for at berolige Star Tour.
Også Aarhus Charter er skiftet til SAS i det kommende vinterprogram. Her er frygten for aflyste afgange knap så stor, men alligevel kritiseres SAS for aflysningerne.
”Det er et uheldigt signal om, at man ikke tager sine kunder alvorligt,” siger adm. dir. Ulla Stæt Andersen..
(Børsen)

Skrevet af