Lufthansa udvider ”Private Jet” koncept

Bare to måneder efter lanceringen af “Lufthansa Private Jet” service, udvider Lufthansa sit tilbud til det eksklusive segment. Fra d. 1. juni kan First Class og Business Class passagerer, der flyver med Lufthansa fra Frankfurt til enhver destination i verden, rejse til Frankfurt med “Lufthansa Private Jet”. På samme måde kan passagerer, der ankommer med oversøiske ruter til Frankfurt tage en privat jet til mere end 1.000 lufthavne i Europa.

Private Jet fly afgår fra og ankommer til Egelsbach lufthavn i nærheden af Frankfurt lufthavn. Passagerer, der lander i Egelsbach om bord på et “Lufthansa Private Jet” bliver hentet af en chauffør og kørt til flyselskabets First Class Terminal i Frankfurt Passagererne bliver derefter kørt fra First Class Terminalen over landingsbanen til deres ventende fly.

Passagerer, der lander i Frankfurt om bord på et Lufthansa langdistancefly bliver hentet ved flyet af en personlig assistent og kørt til Egelsbach lufthavn, hvor de skifter til et “Lufthansa Private Jet”. De kan dog vælge først at slappe lidt af og friske sig op i en lounge.

Den tyske carrier introducerede “Private Jet” konceptet samtidig med introduktionen af sommerfartplanen d. 27. marts 2005. Kundernes respons på konceptet har, ifølge en pressemeddelelse, været så positiv, at konceptet nu er udvidet til at omfatte både München og Frankfurt.

Skrevet af