Danskerne svigter ikke USA – næsten

I januar og februar rejste 31.218 danskere til USA mod 31.985 i samme periode i fjor.



Til sammenligning storfaldt Sverige fra 54.000 i de to første måneder af i fjor til 46.000 i samme periode i år. Antallet af norske indrejsende i USA faldt i de samme perioder fra 29.000 til 27.000.



Det viser nye tal fra USA’s grænsekontrol.



Mens der sidste år i januar og februar var 1,4 mio. indrejsende i USA med europæiske pas, var tallet i år 1,2 mio. Fra England, største land når det gælder rejser til USA, kom der 125.000 færre, tallet var i årets to første måneder 447.000.



Tyskerne på andenpladsen faldt fra 200.000 til 175.000, mens Frankrig gik små 1.000 frem til 138.000.



De tre skandinaviske lande var fjor med 868.000 rejsende til USA 5. største oversøiske ankomstgruppe. Kun overgået af England med 4,5 mio., Japan med 3,2 mio., Tyskland med 1,7 og Frankrig med 1,2 mio. På sjettepladsen kommer Italien med 779.000.



Alle lande med langt større befolkninger end Skandinavien.



Sidste år havde Sverige 397.000 ankomster til USA, en fremgang på 18 %, også Danmark havde et plus på 18 % til 256.000 ankomster, mens Norge havde den største stigning, 24 %, til 214.000 ankomster til USA.



Danmark er det skandinaviske land med flest direkte flyruter til USA, fra Københavns Lufthavn flyves til Atlanta (Delta), Chicago (SAS), New York Newark (Continental og SAS), Seattle (SAS, ruten lukker til august) og Washington DC (SAS).



USA kan i øvrigt glæde sig over fremgang i besøg fra Vatikanstaten – mens der sidste år var tre (3) i januar og februar, steg tallet til hele fire (4) med pas fra Vatikanstaten i årets første to måneder…





HB


Skrevet af