Dansk kvinde bliver personaledirektør i SAS

Henriette Fenger Ellekrog er i dag koncerndirektør med ansvar for Human Resources samt Chief of Staff i televirksomheden TDC, oplyser SAS.



Hun har haft ledende stillinger i TDC siden 1998, bl.a. som personaledirektør i TDC Mobil i 2002-2004 samt som koncernens Human Resources-direktør i 2004-2006.



Inden Henriette Fenger Ellekrog kom til TDC, arbejdede hun for konsulentvirksomheden Mercuri Urval og for Peptech, en australsk virksomhed i bioteknologisektoren.



Henriette Fenger Ellekrog er cand.ling.merc. fra Handelshøjskolen i København, merkonom fra Niels Brock Handelsskole og har en uddannelse fra London Business School.



Hun er medlem af bl.a. Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg i Dansk Industri og Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere.



Det er i forvejen en anden dansker i SAS’ koncernledelse, nemlig John Dueholm, som er chef for selve flyselskabet SAS.

Skrevet af