Stort flertal tror ikke på ro i SAS



Det var forventeligt. Læserne og forbrugerne har en sund skepsis for, om SAS har ro på bagsmækken. De kan næsten ikke have andet. Til gengæld er det en god udfordring for adm. direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen, sammen med sin store stab at bevise, at læserne ikke har ret.



Sidst uges quick poll fik 885 stemmer her på siden. 79 procent svarede, nej til om de tror, der nu er ro i SAS. 182 eller 21 procent tror til gengæld på det positive i udviklingen.



I hvert fald skal SAS væk fra strejkekulturen til frustration for passagererne, men efter omtale i personalebladet også for en stor del af andre medarbejdere i koncernen.

I seneste udgave af Radar siger Susanne Larsen til spørgsmålet om, hvad hun forstår ved kulturel turnaround.



“Vi skal opføre os på en anden måde. Vi skal have meget mere fokus på vores kunder. De skal i centrum, ikke så meget os selv. Det er kunderne vi lever af. Det er dem det skal handle om i alle beslutninger og i hele vores måde at arbejde på. Vi har en forhandlingskultur, som vi skal væk fra. Vi skal over til at have en samarbejdskultur. Vi skal i dialog med hinanden i et helt andet omfang.”

Skrevet af