Dagens kommentar

På mange måder har Sterling et bestemt konkurrencedygtigt produkt. Det drejer sig ikke mindst om billetprisen, der for det meste er billigere end f.eks. SAS, men uden at have de egentlige lavprisselskabers voldsomme begrænsninger. Men SAS og deres partnere har en side af deres produkt, der gør det attraktivt for mange at rejse med det inter-skandinaviske selskab. Det er bonuspointene. De er attraktive. For de giver mulighed for at spare op til ”gratis-rejser”. Blandt andet af den grund sidder SAS tungt på business travel.



Det skaber – mildt sagt – en vis misundelse i andre flyselskabers rækker.



Det er jo et spørgsmål om politisk holdning, om det er rigtigt eller forkert at det er rimeligt, at ansatte – både i det offentlige og private – kan optjene private bonuspoint ved at rejse tjenstligt.



Og det er også alene et politisk spørgsmål, om det er rimeligt, at pointene er skattefri. De udgør nøgternt talt en værdi for modtageren.



Personligt har jeg det sådan, at det er småligt samfund, der jager almindelige menneskers små frynsegoder. Og smålighed er en meget negativ egenskab.



Pointen er jo, at bonusordningerne er en del SAS-koncept. Det får mange til at foretrække at rejse med selskabet. Men omvendt kan andre tilbyde rejsen billigere. Der er frit valg på alle hylder. Den slags kaldes konkurrence.



Når Sterling er sure over SAS-ordningen bliver bevaret, er det bedste selskabet kan gøre at finde nye veje, der gøres deres tilbud endnu mere attraktivt.



Sådan fungerer et liberalt samfund nu engang.

Skrevet af