SN Brussels i samarbejde med Lufthansa og Alitalia

SN Brussels Airlines fortsætter med at indgå codeshare-aftaler; for nylig var det med Maersk Air, og nu er der også kommet en om mere codeshare med Alitalia og en om samarbejde med Lufthansa. Med aftalen med Alitalia kan det belgiske flyselskab tilbyde yderligere tre daglige forbindelser mellem Belgien og Rom og Milano.




I forvejen er der codeshare mellem de to selskaber på ruterne fra Brussels og Bologna, Torino og Venedig.



Men det allianceløse SN Brussels Airlines har også lavet en aftale med Lufthansa – en såkaldt Special Prorate Agreement. Med den kan de to selskaber sælge billetter til hinandens flyvninger. Fx. Kan en LH-passagerer flyve fra Stuttgart til Nairobi i Kenya flyve til Bruxelles med Lufthansa og fortsætte til Afrika med SN Brussels Airlines.



SN Brussels Airlines har 285 daglige flyvninger til 44 europæiske, en amerikansk og 13 destinationer i Afrika.

Skrevet af