SAS har været nødt til at aflyse så mange afgange i den kommende uge, at selskabet totalt set må skuffe passagerer på over 1600 afgange, siden Dash8/Q400-flyene blev sat på jorden for 12 dage siden.
Hårdest er det gået ud over SAS i Danmark, hvor man er oppe på 1142 aflysninger til på søndag, mens tallet for SAS i Sverige er 501 aflysninger.
SAS vil ikke vurdere, hvor længe flyene bliver stående. Ifølge koncernens chef for investorrelationer, Sture Stölen, afhænger det af flere forhold. ”Jeg har set, at analytikerne har vurderet, det kan tage flere uger. Men vi har intet bud på, hvor længe der vil gå. Det afhænger bl.a. af resultatet fra undersøgelsen af uheldet i Tyskland i weekenden, og hvornår vi selv har fået alle godkendelser på plads,” siger han.
(Børsen, d. 25. september, 2007)

STANDBY.DK Nyt om rejser

