Kurt Thyregod ind i Novia-bestyrelse

Tidligere direktør i SAS Danmark og SEB Kort, Kurt Thyregod, er indtrådt i bestyrelsen for Novia Handling. Her er han i selskab med, blandt andre, den tidligere Sterling-direktør Lars O. Svenheim, advokat Henry Andersen og Lars Thuesen.

”Det har været min tanke, at efter 41 år på arbejdsmarkedet skulle jeg ikke længere have nogen faste opgaver, og kun arbejde med det, jeg synes er sjovt” siger Thyregod til Stand By, og tilføjer: ”Og med bestyrelsesarbejdet i Novia kan man sige, at jeg er vendt tilbage til et interesseområde, jeg har haft gennem mange år førhen”.

Kurt Thyregod trådte sidste år tilbage som direktør i SEB kort efter 14 år i virksomheden. Udover bestyrelsesarbejdet i Novia sidder han i bestyrelsen for den grafiske virksomhed F.E. Bording og hjælpemiddelvirksomheden Sahva samt datterselskabet Sahva Innovation. Thyregod er desuden betyrelsesformand i Cardlad, en virksomhed, der udvikler ny teknologi på plastic kort området.

Skrevet af