Kilroy fortsætter ekspansion med nyt opkøb

Ski-Experten i Esbjerg er et af Danmarks ældste skirejsebureauer og største udbydere af kvalitetsrejser til to af Østrigs primære skiområder, Saalbach og Zillertal,” siger Allan Qvist, direktør for Team Benns. Han ønsker som led i kontrakten hverken at oplyse købspris, omsætningen eller antal gæster hos Ski-Experten.



Ski-Experten vil blive fusioneret med Team Benns, som på to år har firedoblet sin omsætning af skirejser ved bl.a. at tilbyde kvalitetsskirejser til lavpris. I dag kommer omkring en fjerdeldel af Team Benns omsætning på 200 mio. kr. fra skirejser – hovedparten er stadig studierejser i og uden for Europa for bl.a. skoleelever og studerende.



Team Benns, Danmarks tredjestørste udbyder af skirejser, har en ambition om at blive Danmarks største skirejsebureau indenfor to år. På de to foranliggende pladser er Højmark Rejser og det rimeligt ukendte Dan Ski.



For tre år siden købte Team Benns skirejsebureauet Per Gynt i Thisted – og Allan Qvist udelukker ikke flere overtagelser af andre kvalitetsrejsebureauer med speciale i skirejser.



Team Benns er en del af rejsekoncernen Kilroy group travel med over 112.000 årlige gæster og en omsætning på den anden siden af 200 mio. kr. i Danmark. Det er en fusion af Benns Rejser og Team Travel; Kilroys gruppeafdeling overtog i år 2000 Team Travel samt gruppeafdelingen i det store Benns Rejsers (det nuværende MyPlanet). Disse to selskaber er sammen med Peer Gynt Rejser fusioneret under navnet Team Benns.

Skrevet af