Også Maersk Air dropper provision

Fra 1. juli stopper også Maersk Air med at give provision til rejsebureauerne. Det oplyser rutechef, Keld Mosgaard, til Take Off. Dermed slår Maersk Air følge med Air France og KLM, der begge i sidste uge meddelte, at de ligeledes fra denne dato følger i rækken på flyselskaber, som ikke vil betale rejsebureauerne provision for at udstede flybilletter.




Hvor meget billetpriserne eventuelt sænkes har Maersk Air endnu ikke noget klart bud på. ”Vi gør dette pga. de ændrede markedsvilkår,” siger Keld Mosgaard.



AFREJSEPERIODE FOR BILLIGBILLETTER FORLÆNGES




Maersk Air har i øvrigt forlænget afrejseperioden for de over 40.000 billigbilletter, der er sat til salg. Mens afrejseperioden før var sat til 23. juni, er den nu rykket til udgangen af oktober. Prisen for billetterne begynder ved 995 DKK med skatter og afgifter.

Skrevet af