Easyjet tilbyder online-ændringer på rejser

Easyjet giver, siger lavprisselskabet, som det første europæiske flyselskab sine kunder mulighed for at ændre deres reservationer på internettet og samtidigt nedsættes gebyret for ændringer til 10 GBP.




Fremover kan Easyjets kunder via selskabets hjemmeside ændre navne på passagerer og oplysninger i rejseplanen som rejsetidspunkt og dato.

Tidligere skulle ændringer i reservationer ske telefonisk via et salgskontor.




Gebyret vil fortsat være 15 GBP for kunder der telefonisk ændrer deres reservation.



Easyjet, der sidst år overtog BA’s lavprisselskab, Go, flyver tre gange dagligt mellem København og London Stansted.

Skrevet af