SAS forsyningslinie af DFDS-chefer

Luftfartens mangeartede verden med chefer, der har prøvet lidt at hvert, har holdt sit indtog i rederibranchen. Den seneste udvikling i rederiet DFDS er et godt bevis. Med ny koncernchef, som i sin tid var ansat i SAS, øges rækken af folk fra forskellige virksomheder i SAS. Vel at mærke med navne, som siden er nået langt med international kunnen og erfaring.



Den ny koncernchef Niels Smedegaard var ansat i SAS gruppen i seks år. Den ny næstformand ,Vagn Sørensen, kom fra SAS som koncerndirektør og senere til Austrian Airlines. Formanden Ivar Samren var i flere år i spidsen for SAS Service Partner og på spring til at blive koncernchef efter Jan Carlzon. Den nuværende koncerndirektør med ansvar for salg og marketing i DFDS, Søren Jespersen, kom fra stillingen som chef for Worldsale, og endelig har den administrerende direktør for DFDS i Norge, Morten Torp, også i en fortid i SAS.



Niels Smedegaard, 43 år, som fra oktober sætter sig i chefstolen i rederiet, har sin styrke i økonomisk styring og IT-baserede forretningsmodeller og er meget optaget af vækststrategier. Han startede som økonom i SAS Finans og blev senere økonomichef i SAS Service Partner for at stige i graderne til præsident og adm. direktør i Gate Gourmets amerikanske gruppe med hovedsæde i Atlanta, hvorfra han nu sætter kursen hjem til København.



Er helt igennem stærkt hold, som dog muligvis kan blive nødt til at finde en afløser som leder af den meget betydningsfulde fragtdivision, når Ole Frie, som også har den post, går af til oktober.

-ejv

Skrevet af