Lufthansa får atter flyvende internet

Fire år efter Lufthansa måtte skrotte ”Connexion by Boeings” glimrende internetservice på sine langrutefly, vender muligheden tilbage næste år, oplyser flyselskabet. Denne gang i samarbejde med Panasonic.



Det nye inflight-produkt vil bl.a. give selskabets langrutegæster mulighed for at surfe på nettet, overføre data via mobil-netværk og sende SMS’er.



50 af Lufthansas langdistancefly forventes i midten af næste år at kunne tilbyde den nye FlyNet-mulighed. Planen er med tiden at gøre den nye service tilgængelig på alle dets langrutefly. Prissætningen for at bruge den nye service er endnu ikke fastlagt, oplyser Lufthansa.

Skrevet af