Sterlings krak giver mange tusinde nye passagerer hos SAS

Som omtalt i går fik SAS Danmark i årets tredje kvartal er underskud på 52 mio. kr. – foreløbig har SAS Danmark i årets tre første kvartaler haft et underskud på 147 mio. kr.



SAS Danmark fik dog en lille håndsrækning i form af flere passagerer, da Sterling krakkede i sidste uge.



”I forbindelse med Sterlings konkurs tilbød SAS jo at flyve strandede passagerer hjem mod at de blot betalte skatter og afgifter. Det gav nogle tusinde passagerer. Men vi har også mange tusinde andre passagerer, som ellers skulle være fløjet med Sterling,” siger SAS Danmarks adm. direktør, Susanne Larsen, til Take Off og fortsætter:



”Sterling har været en værdig konkurrent, så vi klapper bestemt ikke i vores små hænder over Sterlings skæbne.”



HB

Skrevet af