Lang vej mod lufthavns-kompromis

Udsigterne til et kompromis i forhandlingerne om afgiftssystemet i Københavns Lufthavn ser ikke lyse ud. En rundspørge blandt de implicerede parter afslører, at der er lang vej igen.
Senest bragte Københavns Lufthavn er forslag på bordet, der betyder en gradvis nedtrapning af transfer-rabatter over en tre-årig periode samt at passagerafgifterne holdes i ro.
SAS afviser forslaget, fordi selskabet ikke ønsker en afskaffelse af transfer-rabatterne, mens Maersk Air og Easyjet vil have den afskaffet øjeblikkeligt. Sterling er som det eneste selskab positivt indstillet over for forslaget.
Flere af mødedeltagerne peger på, at det ikke kun er et spørgsmål om en række afgifter, men hele SAS’ rolle som bruger af Københavns Lufthavn, der er på spil. Af samme grund bruger SAS mange midler på at sikre et godt resultat for sig selv og har truet med at flytte flyvninger fra Kastrup, hvis der ikke opnås et tilfredsstillende resultat. Informationschef Mikkel Nielsen fra SAS: ”Det kan ikke være meningen, at SAS, som står for 75 pct. af al transfer i lufthavnen og i øvrigt er langt den største kunde, negativt skal særbehandles.”
(Børsen, 9/5)

Skrevet af