MyTravel dropper Polen

MyTravel opgiver at få fodfæste i Polen. MyTravel Northern Europe, som siden 1998 har været rejsearrangør i Polen, sælger 1. oktober dets selskaber til dele af den polske ledelse. Salget omfatter Itaka (bus og kør-selv-ferie), samt Ving, som har charterrejser med fly. Efter overtagelsen forsvinder Ving-varemærket fra Polen.



“De økonomiske resultater har ikke levet op til vore forventninger. Den svage polske økonomi, Irak-krigen og SARS har påvirket den polske efterspørgsel på ferierejser til udlandet. Fremover vil vi primært styrke MyTravel i de nordiske lande,” siger Henrik Specht, som har haft det overordnede ansvar for MyTravel Poland.



MY TRAVEL SPARER MILLIONER PÅ FLYDRIFT




Det gør ondt hos kriseramte FLS Aerospace, og det gør godt hos MyTravel Airways, når det tidl. Premiair 1. december kvitter kontrakten om vedligeholdelse af flyparken for selv at overtage en stor del af flychecks. Det giver 40 nye flymekaniker-stillinger – og desuden udbygges samarbejdet med SAS Technical Services.



”Vi sparer omkring 18 millioner kroner på de dispositioner, og vi tror, at det bliver endnu bedre med vedligehold,” siger direktør Tom Clausen fra My Travel Airways til Take Off.

Skrevet af