KLM-lavprisselskab åbner på Sterling-ruter

Hollandske Transavia er endnu en bejler, der vil tage over på krakkede Sterlings rutenet. Til december åbner selskabet 10 nye ruter fra København og har planer om at etablere et dansk datterselskab med 250 – 300 ansatte inden næste sommer. Det skriver Business.dk



Transavia forventer i løbet af et halvt år at have op til seks fly fast stationeret i København, i første omgang skal to fly gennemføre vinterprogrammet fra åbningen i december. Det giver dog alligevel plads til 10 ruter med samlet omkring 30 ugentligt afgange.



Destinationerne er Alicante, Barcelona, Faro, Geneve, Las Palmas, Malaga, Nice, Rom, Tenerife og endelig en destination i Grækenland, som endnu ikke er besluttet. Alle ruter har tidligere været opereret af Sterling.



“Vi har i lang tid haft kig på det nordiske marked, men det der skete med Sterling, eskalerede processen,” siger adm. direktør i Transavia, Onno van den Brink, til Business.dk



Transavia har en årlig omsætning på 700 mio. euro og ca. 1.700 ansatte. Selskabet har udelukkende af Boeing 737-700 og -800 med en gennemsnitsalder på 6,6 år, oplyser Travelbroker.dk

Skrevet af