Flytrafikken til Irak på vej frem

Det var synd at sige, at der er fred og ro i Irak, men der er dog fremgang for den civile flytrafik. Flere amerikanske og europæiske flyselskaber har for længe siden fået lov til at flyve til og fra det urolige krigshærgede land men har ikke ment, det var forsvarligt. SAS var blandt de første, der fik tilladelsen, men har aldrig brugt den.



Nu siger den irakiske luftfartsdirektør til amerikanske aviser, at selskabet flyver op til 12 gange om dagen fra Bagdad med op til 1.500 passagerer mod 300 om dagen i fjor.



Samtidig går det endnu bedre i den mere fredelige del i det kurdiske område i Nordirak. 11.december startede Austrian Airlines som det første europæiske selskab med at flyve til Irbil.



Lokalregeringen har netop vedtaget at bevilge godt en milliard kroner til at udbygge den internationale lufthavn, der tidligere var militærlufthavnen i Irbil. Der opføres en terminal med 16 fingre og standpladser til større jetfly.



Austrian Airlines oplyser, at den ny rute har stor appel til business rejsende.

Skrevet af