Nye flyruter fra Jylland

I mandags åbnede Sun-Air sin nyeste rute fra sit jyske hjemmemarked, fra Billund til Bromma-lutfhavnen tæt på Stockholms centrum. Sun-Air har siden 1992 fløjet fra Århus til Bromma.



Der bliver 11 ugentlige flyvninger fra Billund til Bromma – en morgenafgang og en sen eftermiddagsflyvning på hverdage samt en enkelt tur på søndage.



Også i denne måned får Sun-Air yderligere otte flyvninger fra såvel Århus som Aalborg til Oslo – og når dermed op på 30 ugentlige returflyvninger på de to ruter.



Og 26. oktober åbner Norwegian ny rute fra Aalborg, der bliver ugentlige flyvninger mandage og fredage til Paris’ ekstra-lufthavn, Orly. Fra Paris-Orly er der såvel tog som bus de under 20 km til centrum af Paris.



Norwegians nye marketingchef i Danmark, Johan Bisgaard Larsen siger: ”Vi er blevet godt modtaget i Aalborg og har mange kunder på forbindelserne til København, London og Malaga.”



Aalborgs lufthavnsdirektør, Søren Svendsen, siger: ”Den rute til Paris giver muligheder for en uge eller en lang weekend i byernes by. Norwegians satsning i Aalborg Lufthavn er en af grundene til, at vi som eneste lufthavn i Danmark oplever stigning i antallet af passagerer.”



Hver måned flyver over 1 mio. passagerer med Norwegian. Fra Danmark, primært Kastrup, har selskabet 30 ruter forbindelser til europæiske destinationer.

Skrevet af