Swiss ind i Oneworld

Swiss tilslutter sig Oneworld-alliancen, meddelte flyselskabet på et pressemøde tirsdag. Den anden mulighed var Lufthansa, men Swiss kunne få større selvstændighed i Oneworld.



Samtidig indgår Swiss en særlig samarbejdsaftale med British Airways. De to aftaler forventes underskrevet med udgangen af oktober. BA får nogle af Swiss’ slot-tider i London Heathrow, BA putter 37 millioner USD, ca. 200 mio. kroner, i det økonomiske trængte Swiss og der bliver delvis codeshare med BA og Swiss, adgang til hinandens lounger og bonusprogrammer mm.



Swiss forventer et nul-resultat næste år og overskud i 2005. Swiss har gennemgået massive spareprogrammer med fyring af en tredjedel af de ansatte og nedlæggelse af en lang række ruter.



Med Swiss ombord vil Oneworld-alliancen herefter bestå af irske Aer Lingus, American Airlines, British Airways, Cathay Pacific fra Hong Kong, Finnair, Iberia, LAN-Chile og Swiss og australske Qantas.



Swiss anslår, at den kommercielle værdi af medlemskabet hos Oneworld vil have en værdi af 100 mio. CHF om året, ca. en halv milliard DKK.

Skrevet af