Angreb på bonuspoint hos SAS

Det nye under Solen er en aftale mellem SAS og Star Tour om, at bonuspoints kan bruges til køb af ferierejser hos SAS i lighed med events, golfarrangementer og hotelophold. Derimod er der intet nyt i, at Skat og SF protesterer, og igen fremfører kravet om, at bonuspoint skal opgives fra flyselskabet til Skat, hvis det er til passagerens eget forbrug.



Således siger kontorchef for Skatteministeriet Henrik Ludolph til Berlingske Business: “Det er allerede et problem for de mennesker, som ikke opgiver det. Folk mener, det er et frynsegode , men det er faktisk en brutal form for skattesnyd. Man står jo ikke ligefrem på ryggen af hinanden for at opgive bonuspoint på selvangivelsen. Vores øvelse har været at friske hukommelsen lidt op.”



SF vil gå så vidt, at der stilles lovforslag til ændring. Det har partiet truet med lige siden den daværende regering gav grønt lys til SAS for ordningen, som efter selskabets oplysninger var en betingelse for at klare sig i den internationale konkurrence.

Skrevet af