
Både politiken.dk og Ekstra Bladet kommer frem til, at flytypen har stået for cirka 40 procent af henholdsvis lufthavnens årlige 250 sikkerhedslandinger og lufthavnens brandberedskabs-udrykninger.
Q400 står for op til ti procent af trafikken i lufthavnen.
Udrykningerne er såkaldte standby-beredskaber, som er standardprocedure, hvis et fly på vej til at lande i lufthavnen har tekniske problemer.
Men når Statens Luftfartsvæsen (SLV) har fået oplysningerne om samtlige de såkaldte ‘flyhændelser’, hvorfor har Q 400 flyene så fået lov at flyve videre, indtil de to nødlandinger i Aalborg og Vilnius, spørger Forbrugerrådet.
“Mig bekendt har vi ikke set noget fra SLV om, hvad de har fået indberettet, og hvad de har gjort. Måske var det på sin plads, at ledelsen gik ind i debatten i stedet for at sætte deres kommunikationsekspert på sagen. Hvis vi går ud fra, at SAS har rapporteret alle hændelser, så er spørgsmålet, hvorfor SLV ikke har grebet ind,” siger chefkonsulent i Forbrugerrådet Benedicte Federspiel til Politiken.
Tagget med: SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

