Hvis man bliver sat af et fly på grund af overbooking i USA får man 200 dollar, hvis der er en ny forbindelse inden for to timer. Går der fire timer, falder der maksimalt 400 dollar – alt efter billettype. Noget som mange turister i Amerika har oplevet, enten selv eller været vidne til.
Der er tale om maksimumbeløb. Hvis selskabet ved at spørge først om frivillige kan slippe med mindre, gør de det.
Det er for lidt, også sammenlignet med de europæiske regler. Nu spørger transportministeriet, om det er en god ide med 624 dollar for den mindre forsinkelse og 1.248 dollar for lange. Eller om man foretrækker en fordobling af de nuværende takster. Det er det niveau forbrugerne kan forvente, men som flyselskaberne vil kæmpe imod.
En forhøjelse undgår de ikke, når spørgetiden er udløbet om to måneder.

STANDBY.DK Nyt om rejser

