Strygende medvind for SAS (opdateret)

Der gik ikke mere end en halv time efter, at SAS havde offentliggjort nogle meget positive salgstal for november, før aktien i Københavns steg til absolut årsrekord på 76,5 mod 74,5 i onsdag morgen, og 75 som det hidtil højeste i år.



Markedet tror nu mere på, at årets slutter med en overskud. Ikke mindst efter en markant fremgang næsten over hele linien i de offentliggjort trafiktal for alle koncernens selskaber.



For SAS Danmark steg passagertallet med 16,5 procent, og belægningen på flyene var 16,5 procent bedre end samme måned i fjor. Europatrafikken fra København steg med 28,8 procent ,og belægningen i flyene var 19,4 procent bedre.



For SAS Airline generelt var dem største fremgang på Europa-ruterne med 39,6 procent flere passagerer og 10 procent bedre belægning.



Kun de på de oversøiske ruter – som er noget af et problem var der ingen fremgang i det totale tal, men en lille tilbagegang på 0,2 procent. Det er fortsat USA-trafikken, der halter efter. Til Fjerne Østen var der fremgang på 13 procent.



Om det økonomiske resultat, er det sværere at spå, da gennemsnitsindtægten faldt med 7,6 procent og sammenlignet med oktober var det dårligere. Her var faldet kun godt én procent. Til gengæld vidste man, at salget af enkeltbilletter i Europa ville betyde fald i gennemsnitsindtægt.



Trafiktallet i Københavns Lufthavn fulgte godt med. Med 8 procent flere passagerer end i fjor i november, mens indenrigstrafikken steg med 11,6 procent. Antallet af internationale passagerer steg med 94.049 eller 7,5 procent.

(Opdateret kl. 12,30)



SAS PÅ VEJ TIL OPGØR MED FAGFORENINGER

Det sker forud for styremøde i næste uge om godkendelse af handlingsplan for de næste to år.

Og SAS-ledelsen rasler for alvor med sablerne i de afsluttende forhandlinger med fagforeningerne.

Der er mange ting i spil.



I følge Børsen et spørgsmål om bevarelse af to-tre langruter, men det er nok så meget et spørgsmål om at få flere i gang, der skal være lokkemad over for piloter og kabinepersonale. Piloterne skal blive mere effektive og på den måde spare ca. 100 mio. kr. på årsbasis.



De såkaldte K 06-forhandlinger nærmer sig sin afslutning, inden styret skal tage beslutning om, hvilken vej man skal gå de to næste år.



Allerede i sidste uge blev der meldt klart ud i Inside SAS: “De alternative planer indeholder reduktioner af den berørte virksomhed og anvendelse af andre leverandører.”



Mere klart kan det næppe siges.


Skrevet af