Air France gennemgår for tiden alle instruktioner og procedurer for piloterne med baggrund i ulykken 31. maj, da en Airbus A 330 styrtede i havet på vej fra Rio til Paris, og alle 228 om bord omkom.
“Vi går i øjeblikket igennem den måde vi bruger radar på,” siger selskabets præsident Gourgon til Le Figaro. “Uanset om det er her problemet ligger, må vi det hele igennem. Umiddelbart efter ulykkesflyet på samme strækning kom endnu et fly gennem det dårlige vejrbælte, og her blev piloten ikke advaret på radaren, men styrede manuelt udenom.”
Radaren skulle efter piloternes mening have vist en meget hård storm, men gjorde det formentlig ikke. “Der er aldrig tvivl om prioritering mellem sikkerhed og økonomi. Ved enhver farlig vejrsituation skal piloterne gå uden om, uanset hvor meget længere ruten bliver og hvad det koster i brændstof, ” siger præsidenten til avisen.
Det med radaren og vejrmeldingen er blot en af mange muligheder man undersøger uden at have konkret viden, da de sorte bokse aldrig er fundet.
Tagget med: Air France

STANDBY.DK Nyt om rejser

