SAS opgiver sit Corporate Card

”Den nye aftale gør det muligt at imødekomme de mange små og mellemstore virksomheder, som de senere år har indgået aftaler med SAS og partnere samt tilbyde store virksomheder aftaler om et produkt som vil effektivisere og forenkle rejseprocessen,” siger SAS Danmarks viceadm. direktør, Jens Wittrup Willumsen.



Med aftalen tilbyder Diners og Eurocard fra efteråret SAS Corporate Card-kunderne bl.a. rejsestatistik, betalingskort med tillægsydelser og rejsekonto. De nye firmakort kan anvendes som billet og betalingsmiddel, betaling sker først når rejsen er gennemført.

Samtidig udfases SAS Corporate Card som selvstændigt kreditkort.



SAS var tidligere ejer af Diners Card i Norden ligesom SAS længe har samarbejdet i Norden med Diners om loyalitetsprogrammet SAS EuroBonus



”Det nye samarbejde bliver positivt for den rejsende ligesom det bliver enklere at rejse billetløst og afregne automatisk,” siger adm. direktør Kurt Thyregod, Diners Club og Eurocard.



SAS har hidtil samarbejdet med Nordea Finans om SAS Corporate Card. Samarbejdet slutter når den nuværende aftale udløber i første kvartal 2006, oplyser SAS.

Skrevet af