Bedre drift og overskud i Atlantic Airways

Atlantic Airways’ resultat de første ni måneder i 2008 var 17 mio. kr. før skat og 14 mio. kr. efter skat. Basisdriften forbedredes betydeligt de første ni måneder i år sammenlignet med samme periode sidste år.

 

Resultatet før afskrivninger var 73 mio. kr. de første tre kvartaler i 2008 sammenlignet med 61 mio. kr. samme periode sidste år. Basisdriften forbedredes således med 12 mio. kr.

 

Resultatet af de tre første kvartaler efter skat var 14 mio. kr. imod 29 mio. kr. samme periode sidste år.

 

Nedgangen skyldes, at kursreguleringen af værdipapirer forværredes i år i forhold til sidste år, på grund af den internationale finanskrise. F. eks. havde selskabets aktiebeholdning i Atlantic Petroleum en værdi på 11 mio. kr. mindre i år end sidste år.

 

"Uroen på de internationale finansmarkeder og de svingende oliepriser har i år været et stor udfordring for mange flyselskaber. Atlantic Airways har formået at tilpasse sig de ændrede forudsætninger og har et godt resultet med forbedret basisdrift."

 

Flyselskabets produktion øgedes med 30 procent de første tre kvartaler i år sammenlignet med samme periode i 2007. Selskabets fly og helikoptere var i luften 11.449 timer sammenlignet med 8.793 timer i 2007. Denne vækst skyldes primært Atlantic Airways’ samarbejde med SAS.

 

Det samlede antal passagerer med selskabets rutefly øgedes med 4.412, fra 167.345 til 171.757 passagerer.

Skrevet af Webredaktionen