Nedbrydningen af de gamle bygninger på Paradiskajen i Frederikshavn Havn har givet nye muligheder. Stena Line og havnen er gået sammen om at forbedre forholdene og sikkerheden.
Frederikshavn Havn opfører et nyt trappetårn til ’Valutaslangen’ fra havnesiden af E45. I forbindelse med trappetårnet laves både elevator og toiletter til havnens gæster.
Med bevidstheden om, at ’Valutaslangen’ er første indtryk for en række turister hvert år, arbejdes der hos Stena Line på at gøre denne oplevelse bedre.
Ifølge Kenneth Hardam fra Stena Line bygger Stena Line i øjeblikket nyt elevatortårn med vindfang og nye elevatorer og rulletrapper, der forbinder Skandia Torv og ’Valutaslangen’.