Bedre parkering for Tivolis gæster

Fra nytår får Tivolis gæster billigere og bedre parkeringsmuligheder. En aftale mellem parkeringsselskabet APCOA Parking og Tivoli betyder, at gæsterne får rabat på deres p-billet.

Der er kun 40 meter at gå fra parkeringskælderen i Axel Towers til Tivolis Hovedindgang, og den korte vej er efterspurgt blandt gæsterne i Haven.

Mere end 30% af Tivolis gæster kommer i bil og for dem har muligheden for parkering stor betydning for den samlede oplevelse. Adm. direktør hos APCOA Parking, Michael Christensen: ”APCOA Parking kan helt sikkert gøre en forskel for Tivolis gæster. For det første får de 15% rabat og for guldkortholdere helt op til 50% besparelse på deres p-billet. Vi har 850 parkeringspladser inden for en radius på en kilometer fra Tivoli, hvor det mest centrale er lige over for Tivolis hovedindgang”.

De tre parkeringshuse, der indgår i aftalen, tilbyder betaling med app – blandt andet app’en Mobilparkering.

Aftalen omhandler parkeringshuset i det nye Axel Towers lige over for Tivolis hovedindgang, samt parkeringshuset på Vesterbrogade, Sagahus, og i Nyropsgade.

’Midt om natten’ som musical i Tivoli

Rekordresultat for Tivoli

Tivoli satser stort på digitale oplevelser