Bedre TV-ordning for hoteller

Horesta har lagt vægt på, at den nye aftale blev gennemskuelig og let for hotellerne at håndtere. Horesta og Copydan Kabel-TV er derfor blevet enige om en konkurrencedygtig enhedspris for tv-kanalerne samt en simpel online indberetnings- og faktureringsmodel til gavn og glæde for hotellerne. 

 

For Horesta har det været vigtigt at sikre en fortsat høj kvalitet i tv-udbuddet på landets hoteller og en forenkling af de administrative regler:

”Med aftalen sikrer vi, at hotellerne fortsat kan tilbyde et varieret tv-udbud til den bedst mulige pris, mens hotellernes administration fylder mindst muligt.” siger Horestas underdirektør Henrik Muhlendorph.

 

”Målet har været at gøre adgangen nem og brugervenlig, og at hotellerne har adgang til kanaler fra Sverige, Norge og Tyskland, hvor mange gæster kommer fra.”, siger Copydan Kabel-TV’s forvaltningschef, Jacob Hedebrink.

Skrevet af Flemming Juul