Besøgsrekord i Københavns Zoo

Samme opgørelse viser til gengæld, at Statens Museum for Kunst led en alvorlig nedgang i besøgstallet, mens Tivoli og kunstmuseet Louisiana hitter, skriver politiken.dk.

 

Set under et havde de danske attraktioner stort set samme besøgstal i 2008 som i 2007, men der er sket en betydelig udvikling med hensyn til, hvad der trækker flest gæster.

 

Årets topscorer blev Københavns Zoo, som med 1,4 millioner besøgende satte rekord for havens 150 årige historie. Adm. direktør Lars Lunding Andersen mener, det især er det nye elefanthus, der har trukket ekstra besøgende til.

 

En anden topscorer er Louisiana, hvis besøgstal steg med 19%, svarende til 90.000 nye gæster, mens Statens Museum for Kunst måtte acceptere et fald i besøgstallet på 26%.

Men det rykker ikke ved Top Tre, som stadig er Tivoli, Bakken og Legoland.

 

Skrevet af Flemming Juul