Besøgsrekord i svenske forlystelsesparker

Foto: Gröna Lund.

Koncernen Parks and Resorts kan for tredje år i træk fremlægge historiske besøgstal, da rekorderne fra både 2015 og 2016 igen er overgået.

Efter en fin sommersæson kunne man til og med 1. oktober opgøre 2.910.304 besøgende og dermed slå den tidligere besøgsrekord på 2.857.665 gæster i 2016.

Parks and Resorts Scandinavia, der består af Gröna Lund, Kolmården, Aquaria, Furuvik og Skara Sommarland, fortsætter den positive trend for besøgstal. ”Siden 2006 har vi investeret godt 1,6 milliarder svenske kroner i nye attraktioner, vores dyreparker, restauranter og i miljøet. Alle overskud og mere end det, geninvesteres i vores parker, noget vi nu ser give resultat”.

”Vi har mange nye spændende projekter både på kort og langt sigt”, siger Christer Fogelmarck, koncernchef for Parks and Resorts.